• Pandora fastholder forventninger til året på trods af usikkerhed

    Source: BDK Finans / 14 Aug 2025 22:51:57   America/Los_Angeles

    På trods af øget usikkerhed fastholder Pandora sine forventninger til året som helhed. Det skriver smykkeselskabet i sit regnskab for de første seks måneder af 2025. - På trods af makroøkonomiske udfordringer på top- og bundlinjen er vi sikre på, at vi vil levere vores mål for året gennem en spændende produktpipeline, nye kampagner og operationel agilitet, siger Alexander Lacik, administrerende direktør, i regnskabet. Forventningerne lyder fortsat på en organisk vækst på mellem syv og otte procent. Organisk vækst er et udtryk for udviklingen i en virksomheds eksisterende forretning og medregner derfor ikke vækst, som er opnået via for eksempel opkøb. Pandora endte i første halvår også med fremgang i salget, som landede på 14,4 milliarder kroner. Den organiske vækst endte på syv procent. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/pandora-fastholder-forventninger-til-aaret-paa-trods-af-usikkerhed
Share on,